Red overskudsmad, dyrk tomater på altanen eller tag det bæredygtige valg, når du indretter dit køkken. Læs hvordan du kan gøre dine valg i køkkenet bæredygtige.Guide til det bæredygtige køkken
Hvis du også er en af dem, der gør sig tanker om, hvordan man kan leve lidt mere bæredygtigt og sætte et knap så stort klimaaftryk på planeten, så har vi et par gode idéer til, hvordan du kan med mindre ændringer kan gøre en forskel. Vi synes nemlig, at det er en god idé at starte indenfor hjemmets fire vægge, hvor du i ro og mag kan starte din grønnere livsstil og selv styre, hvordan tingene skal gøres og i hvilket tempo.
Derfor vil vi gerne give lidt inspiration til, hvordan du med både små og store tiltag kan gøre et af hjemmets vigtigste rum - nemlig køkkenet - mere bæredygtigt og grønt.
Mindre madspild
Øverst på vores ønskeliste står selvfølgelig reducering af madspild. Og lige i den her kontekst er det mere relevant, end du måske først lige tænker. Fordi faktisk sker det største madspild i hjemmet - helt op mod 36% af madspildet sker i husholdningen, hvilket man jo i særlig grad kan gøre noget ved i sit eget køkken. Planlæg dine indkøb, brug din fryser, ryk madvarer der skal spises først frem i køleskabet og red overskudsvarer fra supermarkedet, bageren eller restauranten. Vupti! Færre skønne varer ender i skraldespanden.
Køb lokalt
Det er en god idé at gå efter lokalt producerede varer. At købe lokalt producerede varer betyder, at varerne ikke skal transporteres rundt i verden eller landet i samme udstrækning, som når man køber frugt og grønt fra Spanien. Men husk også, at der ikke skal mange ture med bilen til og fra den lokale landmand, før miljøbelastningen alligevel er ret stor. Så cyklen er en god ven for den miljøbevidste, når de lokalt producerede varer skal afhentes.
Dyrk dine egne råvarer
Hvis man har tid, lyst og plads til det, så er det også en god idé at dyrke sine egne grøntsager. Selvfølgelig sætter størrelsen af hjemmet og haven visse begrænsninger, men det er bestemt muligt at dyrke cherrytomater og krydderurter i en lejlighed og at komposterer, selvom man ikke har en have. Ved at dyrke dine egne grøntsager er du helt klar over, hvad der er i dine grøntsager og at du i hvert fald ikke er skyld i, at der er sivet sprøjtemidler ned i undergrunden. Plus, at du sparer transporten fra landmand til supermarked og hjem til dig. Win!
Tænk energibesparende
Hvis dine hårde hvidevarer alligevel skal skiftes ud, fordi de gamle er helt slidt ned, så kan du med fordel tænke i energibesparende baner. At anskaffe sig f.eks. en energibesparende opvaskemaskine reducerer ikke bare forbruget af jordens ressourcer, men gør også et ret stort udslag ift. en mindre energiregning for husholdningen. Så når opvaskemaskinen skal udskiftes, er det en god idé at investere lidt tid til research af den energibesparende version, som passer dig bedst.
Grøn indretning
Det er på mange måder smart at inkorporere flere bæredygtige initiativer i sit køkken - og her taler vi også indretning og de genstande vi til dagligt i køkkenet. Hvis køkkenet skal renoveres eller dekoreres, så kan man med fordel bruge bæredygtige materialer som bambus eller genbrugstræ til f.eks. nye skabslåger eller bordplader. Der findes et hav af køkkenting i bambus: skåle, skærebræt, salatbestik, serveringsbakker og meget meget mere. Derudover kan man med fordel vælge glasbeholdere til madrester i stedet for dem af plastik. Glasversionen holder længere og klarer nemt en tur i opvaskeren. Så hvis køkkenet ikke er klar til den helt store overhaling, kan man starte i det små - når skærebrættet skal udskiftes eller hvis plastikbeholderne er ved at falde fra hinanden.
At leve mere bæredygtigt betyder ikke nødvendigvis, at man fra den ene dag til den anden skal vende hele sit liv på hovedet. Man kan med fordel tage ét skridt ad gangen; red et måltid fra din lokale bager, køb lokale eller egenproducerede råvarer eller tag det mere bæredygtige valg, når der skal købes en ny opvaskemaskine eller nyt salatbestik. Hver eneste beslutning er nemlig med til at gøre en forskel.
Del dette
BEGYND AT REDDE MAD I DAG
Vores app er verdens største markedsplads for overskudsmad. Vi hjælper brugere med at redde god mad og tilbyder stor værdi for pengene i lokale butikker, caféer og restauranter.