Nyt datomærkningsinitiativ får flere til at bruge sanserneNyt datomærkningsinitiativ får flere til at bruge sanserne
I november 2021 introducerede Too Good To Go et nyt mærkat, der skal få forbrugerne til at bruge sanserne, inden de kasserer varer mærket ‘bedst før’. En undersøgelse foretaget af Epinion viser nu, at mærkatet har den ønskede effekt. Madspildsaktøren opfordrer derfor endnu flere producenter til at slutte sig til initiativet.
Inden du smider ud: Se, duft, smag. Det var budskabet, da Too Good To Go i november 2021 lancerede et nyt mærkat, der skal få forbrugerne til at bruge sanserne frem for at stole blindt på ‘bedst før’-datomærkningen.
Baggrunden er, at 53% af de europæiske forbrugere ikke kender forskellen på datomærkningerne ‘bedst før’ og ‘sidste anvendelsesdato’ og derfor kasserer alt for mange varer uden grund. Formålet med det nye mærkat er derfor at gøre det tydeligere, at ‘bedst før’ kun er en vejledende datomærkning.Mærkatet er foreløbigt blevet implementeret på over 4.000 varenumre på tværs af 220 brands i 10 europæiske lande. I Danmark er 30 brands indtil videre en del af initiativet.
Den store interesse er godt nyt, for en ny undersøgelse foretaget af Epinion for Too Good To Go viser, at mærkatet har den ønskede effekt.
Selvom mærkatet stadig er nyt, tilkendegiver 43% af de forbrugere, der er blevet eksponeret for det, at det har inspireret dem til at smide mindre mad ud.
I alt har 17% af de adspurgte respondenter kendskab til mærkatet - og ud af dem har 66% set mærkatet på et produkt.
Varige adfærdsændringer kræver større volumen
Resultatet af undersøgelsen viser ifølge Heidi Boye, der er landechef for Too Good To Go og ph.d. i forbrugeradfærd, at mærkatet virker efter hensigten - men at der stadig er lang vej, før volumen er stor nok til at skabe varige adfærdsændringer.
“Datomærksningsinitiativet er kommet rigtig godt fra start. Når man tænker på, at mærkatet stadig kun er at finde på et begrænset antal produkter, synes jeg, det er positivt, at det allerede har så markant effekt. Men det er en lang, sej kamp at ændre adfærd på den lange bane, og det kræver først og fremmest, at forbrugerne bliver eksponeret for budskabet langt hyppigere, end tilfældet er nu. Jeg vil derfor opfordre endnu flere producenter til at slutte sig til initiativet og til at tænke i alternative madspildsløsninger. For initiativet kan naturligvis ikke stå alene, hvis vi skal madspildet til livs,” siger Heidi Boye.
I Danmark fører dagligvarekæden Lidl an i implementeringen af mærkatet, som nu at finde på mere end 20 varenumre under flere af deres private label-brands.
“Madspild er et vigtigt fokusområde for os i Lidl, og ofte god efter-mærkningen er blevet positivt modtaget i butikkerne af både kunder og vores Lidl-ansatte. I første omgang testede vi mærket på en række af vores mejeriprodukter fra Engvang, og testen forløb rigtig godt. Vi har derfor besluttet at fortsætte med at udvide mærkning på en række varegrupper indenfor bl.a. oste, yoghurt, frugtgrød og småkager. Derfor vil vi fremover have mere end 20 produkter med ofte god efter-mærkningen på emballagen, og det er ambitionen at få tilføjet endnu flere produkter i 2022,” siger Rasmus Pape, indkøbsdirektør hos Lidl.
Mærkatet er også at finde på bl.a. REMA 1000’s mælkekartoner, hvor en hel side på kartonen er dedikeret til at informere om initiativet, samt en række andre produkter fra både små og store producenter.
Se oversigten over alle medvirkende og læs mere om initiativet her.
Aktuelle fakta om madspild:
- 814.000 tons mad går hvert år til spilde i Danmark (Miljøstyrelsen, 2021)
- 80% af danskerne ser madspild som et stort problem i Danmark (Epinion for Too Good To Go, 2022)
- Hvert år udledes 1,8 mio. tons CO2e pga. madspild, hvilket er 18 gange mere end udslippet fra danske indenrigsfly før Corona (COWI for tænketanken ONE\THIRD, 2022)
- Værdien af det samlede årlige danske madspild løber op i 8 milliarder kroner (COWI for ONE\THIRD, 2022)
Del dette