TILMELD DIN VIRKSOMHED
MyStore log ind
TILMELD DIN VIRKSOMHED
MyStore log ind
TILMELD DIN VIRKSOMHED
MyStore log ind
TILMELD DIN VIRKSOMHED
MyStore log ind

PRESSEMEDDELELSERNu skydes DM i overskudsretter i gang

Udgivet den september 16, 2021

Lidl og Too Good To Go kickstarter i dag DM i overskudsretter i jagten på Danmarks bedste overskudsret lavet af hverdagskokke. Alle hverdagskokke kan deltage frem til d. 23. september. Vinderen kåres d. 28. september ved et stort finaleevent i Storms Pakhus i Odense, hvor tre udvalgte finalister præsenterer deres bud på Danmarks bedste overskudsret.


For andet år i træk afholder dagligvarekæden Lidl og madspildsvirksomheden Too Good To Go DM i overskudsretter.

Her opfordres alle kreative hverdagskokke til at deltage og komme med deres bedste bud på en velsmagende ret bestående af en række forskellige fødevarer, som ofte ender i hjemmets skraldespand – eksempelvis frugt og grønt, brød og mejeriprodukter.

Alle personer over 18 år kan deltage ved at sende et bud på en opskrift via toogoodtogo.dk/dmioverskud.

DM i overskudsretter har til formål at udvikle danskernes madkundskaber og herved imødegå de 247.000 ton spiseegnede fødevarer, som hvert år bliver smidt ud i de danske husholdninger.

”Vi oplever, at danskerne gerne vil undgå madspild. Men vi ved også, at det for mange kan være en udfordring at udnytte og få det bedst mulige ud af gode enten tilberedte eller ikketilberedte rester. I Danmark har vi masser af kreative hverdagskokke, og vi har nu brug for deres hjælp og inspiration til, hvordan vi sammen kan skabe lækre måltider ud af rester og herved bekæmpe madspild,” siger Anders Frydendahl, salgsdirektør hos Lidl.

Mad bliver fortsat spildt frem for spist

Tre udvalgte finalister bliver d. 28. september inviteret til den store finale i Storms Pakhus i Odense, hvor Anders Lund Madsen vil være vært for arrangementet og for en helt særlig madspildsquiz. Alle er velkomne, og det er gratis at deltage.

Her vil de to kendte kokke Jasmin Gabay, tidligere deltager i Den Store Bagedyst, og Christian Wellendorf, holdkaptajn på det danske kokkelandshold, samt Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel, efter grundig smagning på de tre finalisters retter udvælge en danmarksmester i overskudsretter.

Og der er ifølge Too Good To Go i dén grad behov for, at danskerne får inspiration til, hvordan de kan blive bedre til at kreere overskudsretter ud af deres fødevarer.

En undersøgelse foretaget af YouGov for Too Good To Go i juli 2021 viser eksempelvis, at 30 % af de danske husholdninger ofte smider frugt og grønt ud.

”Vi ved fra flere undersøgelser, at danskerne er topmotiverede for at gøre noget ved deres madspild, men alt for meget mad bliver fortsat spildt frem for spist. Specielt frugt og grønt ender i affaldsposen frem for i maven. Intentionen til at blive bedre er heldigvis til stede, så den skal vi hjælpe på vej. Det gør vi blandt andet ved denne konkurrence, som skal skabe inspiration til, hvordan vi kan lave lækre måltider ud af de fødevarer, som oftest ender i skraldespanden – til gavn for maven, miljøet og pengepungen,” siger Heidi Boye, landechef for Too Good To Go.

Læs mere om DM i overskudsretter på: toogoodtogo.dk/dmioverskud

Om YouGov-undersøgelsen

En undersøgelse foretaget af YouGov for Too Good To Go i juli 2021 viser, at det danske madspild i husholdningerne fordeler sig sådan:

Hvilken, hvis nogen, af de følgende fødevarer, smider din husholdning oftest ud? (Vælg den mulighed, der passer bedst).

Frugt og grønt: 30 %

Brød: 23 %

Mejeriprodukter: 12 %

Kød, fisk og fjerkræ: 7 %

Kaffe, te, drikkevarer: 3 %

Pasta, ris, kartofler: 8 %

Andet: 3 %

Ved ikke: 13 %.

Del dette

BEGYND AT REDDE MAD I DAG

Vores app er verdens største markedsplads for overskudsmad. Vi hjælper brugere med at redde god mad og tilbyder stor værdi for pengene i lokale butikker, caféer og restauranter.

PRESSEMEDDELELSER

Nyt datomærkningsinitiativ får flere til at bruge sanserne

PRESSEMEDDELELSERNyt datomærkningsinitiativ får flere til at bruge sanserne

februar 4, 2022

Too Good To Go blev en af verdens mest downloadede mad og drikke-apps i 2021

PRESSEMEDDELELSERToo Good To Go blev en af verdens mest downloadede mad og drikke-apps i 2021

januar 7, 2022

Too Good To Gos brugere og partnere har nu reddet 100 mio. lykkeposer med overskudsvarer

PRESSEMEDDELELSERToo Good To Gos brugere og partnere har nu reddet 100 mio. lykkeposer med overskudsvarer

november 11, 2021

Too Good To Go lancerer nyt europæisk mærkat på over én milliard varer

PRESSEMEDDELELSERToo Good To Go lancerer nyt europæisk mærkat på over én milliard varer

november 1, 2021

1
456
14

Vi samarbejder med over 175.000 virksomheder, der bekæmper madspild med os

TILMELD DIN VIRKSOMHED
Too Good To Go Logo

Jobmuligheder

Presse

Support

Mystore

Download on the Apple App StoreGet it on Google PlayExplore it on AppGallery
Certified B Corporation

Juridisk

Privacy Policy

Cookie Policy

Terms & Conditions

Contact us

DSA Disclosure

Food Waste Sources

Status

Copyright © Too Good To Go ApS. All Rights Reserved.